For Middelfart kommune udbydes denne liebhaverejendom i henhold til BKG nr. 799 af 24/6 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens og henholdsvis regionens faste ejendomme
Skovfogedboligen i Staurby Skov med en fabelagtig udsigt til Lillebæltsbroerne og Lillebælt udbydes nu til salg med en grund på 7.348 m2 - midt i skoven.
Det er en absolut sjældent udbudt ejendom med udsigt over Lillebælt og masser af plads til både familie og venner. Beliggenheden er intet mindre end fantastisk, men selve huset lever ikke helt op til den høje klasse - nogen vil måske kalde det et håndværkertilbud, men mulighederne er dog mange, og får huset en opdatering, kan I flytte ind i en ganske særlig bolig med en bjergtagende udsigt, der især kan nydes fra den rummelige stue.
Som det står i dag rummer huset ikke mindre end 216 kvadratmeter bolig, der er fordelt på en hyggelig pejsestue, en stor opholdsstue med panoramaudsigt over vandet, et køkkenalrum, endnu et alrum, et soveværelse, to værelser, et badeværelse med badekar, et gæstetoilet og et rummeligt bryggers med udgang til carporten. Under villaen er der en lille kælder. Med til ejendommen hører en uisoleret maskinhal (stålhal) på 256 m2, hvor du kan have dine veteranbiler (hvis du har sådan nogen) stående eller andet som kræver lidt plads.
Huset ligger bogstaveligt talt for enden af en hyggelig skovsti, så her får i naturen helt tæt på. Området byder på et varieret fugleliv og fasaner, harer og dådyr passerer jævnligt forbi vinduerne.
Dette er kort sagt en skøn liebhaverejendom med en sjælden set charme. Hertil kommer en stor, velplaceret grund, en betagende smuk udsigt og en beliggenhed i absolut særklasse. Hvis I vil have mulighed for at opleve denne helt særegne ejendom, som den præsenterer sig i virkeligheden, så kontakt os allerede i dag og hør nærmere. Det fuldstændige udbudsmateriale kan hentes med at kontakte Færch Bolig på mail jf@faerchbolig.dk eller telefon 30898067.
Ejendommens pris er en minimumspris - alle tilbud derunder vil blive forkastet. Tilbud skal afleveres/fremsendes til Færch Bolig senest d. 21/8 2018 kl. 12.00