Denne ejendom i Lunderskov rummer et stort potentiale for jer, der drømmer om at skabe et personligt hjem, hvor I selv kan træffe beslutninger om modernisering og istandsættelse. Huset er opført i 1952 og byder på 162 etagemeter fordelt over tre plan. Planløsningen passer især til de unge førstegangskøbere eller måske en lille familie? Lyder det som jer, så læs endelig videre. Der er mulighed for tilslutning til fjernvarme i løbet af 2025, hvor anlægsarbejderne forventes færdige.
Lunderskov byder på en bred vifte af tilbud og gode faciliteter, som alt sammen er at finde indenfor gå- og cykelafstand fra huset. Herunder skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder samt fritidsaktiviteter i Lunderskovhallen. Byen har i mange år været et vigtigt knudepunkt for regionale toge i Jylland, og I vil derfor nemt kunne komme rundt i hele landet. Desuden ligger motorvejen kun fem kilometer væk, ligesom Kolding kan nås på bare 15 minutter i bil.
Er du lidt til reparation til biler, eller vil du bare have let mulighed for at skifte hjul på bilen, så medfølger der en udendørs elektronisk billift, så du rigtig kan boltre dig.?
Udenfor præsenterer villaen sig flot med sit klassiske murværk og tegltag, der tydeligt afspejler 50ernes charmerende byggestil. Når I træder ind, bliver I budt velkommen i en lys entré med en charmerende trappe, der fører til førstesalen. Stueplan er indrettet med opholdsrum, mens førstesalen byder på soveværelser. Kælderen giver jer ekstra kvadratmeter til opbevaring eller andre kreative løsninger.
Fra entréen er der forbindelse til køkkenet, som er af ældre dato, men funktionelt og fuld af charme. Her er plads til et lille spisebord til hverdagsbrug, mens I kan dække op i stuerne, når der kommer gæster på besøg. De to stuer ligger åbent forbundet med hinanden og tillader god plads til både spisestue og en hyggelig opholdsstue, hvor I blandt andet kan nyde den stemningsfulde brændeovn. Stueplan fuldendes af et badeværelse.
Førstesalen supplerer med en lille repos og to værelser. Det største værelse har udgang til en altan, hvor I kan nyde solen, stort set fra morgen til aften, eller lufte dynerne. Kælderen tilføjer endnu et badeværelse og tre disponible rum, der kan anvendes til forskellige formål.
På grunden finder I også både en garage og et udhus, hvilket giver mulighed for at etablere et værksted eller andre kreative rum. Udendørs er der en veletableret have med stor græsplæne, hvor der f.eks. kan laves en solterrasse eller stilles legestativer til børnene. Hækken og de omkringliggende træer, der indrammer grunden, skaber privatliv og giver jer mulighed for at nyde udelivet uforstyrret.
En spændende villa med stort potentiale - særligt god til førstegangskøberne eller den lille familie. Book en fremvisning allerede i dag hos Færch Bolig.