Moderniseret villa i landlige naturomgivelser med værksted med lift.
Charme er et nøgleord for denne flot moderniserede villa ved naturskønne Harndrup. Du kan således se frem til en lys og smagfuldt istandsat bolig med mange charmerende detaljer, stort værksted og en belig-genhed lige ned til Storå og ud til åbne marker. Samtidig kommer du til at bo tæt på alle byens tilbud én kilometer fra Harndrup og to fra Brenderup.
I de to nabobyer finder du både skole, fritidsfaciliteter og indkøb, og så er Harndrup-området kendt for en fantastisk natur i det, der også er kaldes Humleegnen. Desuden er ejendommen placeret kun 20 minut-ters kørsel fra Middelfart og en halv time fra Odense.
Huset fremstår gennemgribende renoveret med respekt for de originale detaljer, der daterer sig helt tilba-ge til 1877. Det betyder, at du får en velopdateret bolig med sjæl i elementer som lavt loft med synlig bjælkekonstruktion i stueplan samt loft til kip og blotlagte hanebånd i overetagen.
Boligen indeholder et åbent køkken- og stuemiljø i stueplan, som også tæller et badeværelse, bryggers og det ene af i alt tre værelser. De to øvrige værelser findes på første sal, hvor en stor repos med mulighed for at indrette legerum, ekstra stue eller noget helt tredje forbinder dem. Fra første sal er der tilmed udsigt til markerne og den omkringliggende natur.
Foruden et fyrrum hører der også en 49 m2 stor værkstedsbygning med til ejendommen. Den er opført i 2002 og har god plads til at udfolde den pladskrævende hobby - det kunne være at reparere biler, fra den lift, som er monteret. Mod syd får du en solrig terrasse, og mod nordvest grænser grunden direkte op til Storå, hvor du kan etablere hyggekrog ved vandløbet.