Fænøsund Park 12, 1. TV., 5500 Middelfart

Flot eksklusiv 3 værelses lejlighed i Fænøsund Park med udsigt til Fænøsund

Lejligheden er beliggende på 1. sal i moderejendommen som er opført i 2008. Lejligheden er på 111 m2 og har derudover 2 altaner - en mod øst, hvor morgensolen kan nydes og der er god skygge/læ om aftenen, samt en lidt mindre mod nord, hvor aftensolen kan nydes. Adgangen til lejligheden sker via god trappe eller elevator.

Lejligheden er indrettet med entre, dejlig stor kombineret opholdsstue med køkken/alrum, hvorfra der er udgang til altanerne. Bryggers, 2 store værelser med en skabsvæg i begge samt ikke mindre end 2 badeværelser med brusenicher. Køkkenet er i sælgers ejertid opdateret med nye skabslåger i softclose med grebsfri egekanter. Lejligheden har flotte parketgulve og klinker i badeværelser/bryggers. I badeværelserne er der lavet indbyggede spots i de pæne gipslofter.

Til lejligheden hører et mindre kælderrum til ejers frie disposition samt en enkelt parkeringsplads i det overdækkede vognly(carport).

Ejerforeningen er velfungerende og består af de 16 lejligheder, som ligger i nr. 10 og nr. 12.

Fænøsund Park er et helt uovertruffent område med 300 m til Fænøsund og Middelfart Marina. 500 m til Hindsgavl Skoven og 1 km til Middelfart Centrum.