Fønixvej 5, 5500 Middelfart

Hyggeligt sommerhus midt i Vejlby Feds smukke natur med flot udsigt
Sætter du lighedstegn mellem ferie og udendørsliv med barfodede børn, der tumler på græsset, lyse sommeraftener terrassen og hyggestunder foran brændeovnen?~Så har vi måske dit nye sommerhus – det ligger ovenikøbet helt perfekt placeret lige midt i naturen i det attraktive Vejlby Fed.

Fønixvej 5 er det næstsidste hus på en lille, lukket vej i rolige og naturskønne omgivelser. Der er ikke andet end åben natur med marker, enge og en lille å på de cirka 500 meter fra sommerhuset og ud til Båring Vig, hvilket selvsagt også giver en fantastisk flot udsigt særligt fra husets førstesal. Naturområdet mellem ejendommen og stranden er fredet, som naturområde, og Middelfart Kommune gør mange tiltag for at sikre et rigt fugleliv Samtidig ligger huset blot cirka 10 km fra Middelfart centrum med hyggelig gågade, gode restauranter og en flot havnepromenade.
Selve huset oser af hygge, sjæl og charme. Brændeovnens varme spreder sig i opholdsrummet, som er indrettet præcis som et ”ægte” sommerhus bør med masser af træ, blomstrede tekstiler og behagelige møbler. Køkkenet er integreret i stuen, hvorfra der også er adgang til en fantastisk lys udestue med glasvægge og fløjdøre ud mod terrassen.

Herudover byder huset på to soveværelser og et badeværelse samt en stor repos, der fungerer som fordelingsgang mellem de to soverum på første sal. Til ejendommen hører desuden en stor garage og to skønne terrasser, hvoraf den ene er overdækket. Haven er mestendels anlagt med græs og ganske få buske, så den er nem at holde.

Hvis du er interesseret i at vide mere om det dejlige hus og beliggenheden, bør du ikke vente for længe – Book en fremvisning hos Færch Bolig.