Gotlandsvej 11, 5500 Middelfart

Velindrettet rækkehus med vestvendt have i Landekvarteret
Skal jeres nye bolig være lys og rummelig og samtidig have en rigtig god beliggenhed i gåafstand til alt? Så lad mig invitere jer på en fremvisning af dette dejlige rækkehus på Gotlandsvej i det attraktive Landekvarter i Middelfart. Her får I 85 lyse og veludnyttede kvadratmeter, og med i købet følger en dejlig, vestvendt have.

Boligen er indrettet med stue og køkken i stueplan samt tre værelser på første sal, så den er oplagt til en enlig med et barn eller 2, eller et par, der gerne vil have god plads. Stueplan byder foruden opholdsrummene på et badeværelse med bruser, og bryggers med plads til vaskemaskine. Stuen er udstyret med et stort vinduesparti, som får masser af sol om eftermiddagen og aftenen.

Køkkenet er et ældre forrammekøkken med mintgrønne låger, der måske nok ikke får plads i Bo Bedre - men ikke desto mindre, så er det et funktionelt køkken med plads til spisebord og et køkkenvindue, der sørger for et godt lysindfald.

Haven er nydeligt beplantet med græs, der indrammes af et dekorativt kantbed med blomster. Der er skur til redskaber i forbindelse med terrassen.

Kort sagt er dette en bolig med god pladsudnyttelse og en attraktiv beliggenhed. Ring og hør nærmere om Gotlandsvej 11.

" Fed beliggenhed
" Fantastiske lysindfald
" Funktionelt køkken og bad
" Flot, vestvendt have
" Fin fordeling af rum