Ulvsbjergvej 4, Svenstrup, 5500 Middelfart

254 m2 på grænsen mellem land og by
Denne velholdte villa er attraktivt placeret på grænsen mellem by og land lige op ad et nybygget parcelhuskvarter i det sydøstlige Middelfart. Stuehuset er indrettet med blandt andet tre stuer og et stort, praktisk køkken, mens en længe med multirum og garage bringer det samlede areal op 254 m2 under tag.

Naturen er bogstavelig talt lige uden for døren. Her er en fabelagtig udsigt over bølgende marker og levende hegn, og i nærområdet er Svenstrup Strand, Ellebæk Vig, Gamborg Fjord og Svinø nogle af højdepunkterne.

Samtidig er der ikke mere end et par kilometer til downtown Middelfart, så du kan tage del i butikslivet, hyggen på cafeerne og de kulturelle begivenheder. Endelig er der blot tre kilometer til motorvejen, så du nemt kan køre til Jylland eller Odense.

Indvendigt byder den hvidkalket ejendom på tre skønne stuer en suite og et virkelig praktisk køkken med et ekstra rum med højskabe og store skuffer, der kan bruges til opbevaring af konserves, tørvarer og de køkkenmaskiner, der ikke bruges til daglig. Det ene af husets soveværelser ligger i stueplan, mens der ligger to på første sal sammen med et stort kontor og et depotrum/loft. Der er naturligvis badeværelse i begge plan.

Grunden er enkelt anlagt med masser af græs, en række høje træer og en grusbelagt gårdsplads med et dekorativt bed i midten.

Her får du kort fortalt en spændende bolig med en eftertragtet beliggenhed tæt på byen og naturens muligheder.

" På grænsen mellem land og by
" Flot markudsigt
" 254 m2 under tag
" Gennemtænkt indretning
" Multirum og god garage