Sildegravsbanken 6, Blanke, 5466 Asperup

270 m2 stor landvilla i idylliske omgivelser

Frisk luft, åbne vidder og udsigt til Båring Vig - det er noget af det, du kan forvente af livet i denne topcharmerende trelængede landvilla ti kilometer øst for Middelfart. Villaen byder på hele 270 boligkvadratmeter og en godt 2.500 m2 grund med solgård, køkkenhave og frodig beplantning.

Huset ligger dejligt ugeneret omgivet af åbne marker, og ser man bort fra genboen, er der cirka 200 meter til de nærmeste huse. Samtidig tager det ikke mere end ti minutter at køre til Middelfart, og der er skole og indkøb endnu tættere på.

På altanen, som går ud på fra soveværelset i tagetagen kan man sidde og nyde solnedgangen med udsigten til og over Båring Vig.

Ejendommen er opført i 1875 og er gennem årene blevet velholdt og opdateret. Derfor er det også et meget lyst hus med moderne, store vinduespartier. Disse inviterer ikke blot lyset, men også naturens farver med helt indenfor i stuerne. Boligens stil er landlig med fritliggende loftsbjælker og gulve med flotte nye egeparketgulve og klinker. Køkkenets elementer er holdt i hvid, der kontrasteres af gråmalede rammer.

Boligens fordeler sig over tre længer, og på en ene er der førstesal med soveværelser, nyt toilet, opholdsrum og en udsigtsbalkon, hvorfra du kan skue ud over vigens blanke vand. Stueplan byder på endnu et soveværelse, et stort lækkert badeværelse med stor bruseniche, opholdsrum og en række praktiske kvadratmeter med bryggersfaciliteter, værksted og viktualierum. Udenfor er der også en dobbelt carport med integreret redskabsrum. Ejendommen har pileanlæg, så der betales ikke vandafledningsafgift.

Book en fremvisning.