Sverigesvej 18, 5500 Middelfart

Spændende murermestervilla centralt i Middelfart

I Middelfarts meget efterspurgte landekvarter finder du denne store murermestervilla. Ejendommen har tidligere huset den lokale bager, som både havde sin forretning og boede i ejendommen. Den tidligere bagerforretning er for ca. 30 år siden blevet integreret i boligen, hvor man har indrettet spisekøkken, stue og adgang til den nuværende vinkælder.

I dag står boligen med masser af sjæl og gode muligheder for at sætte eget præg - og det bedste af det hele er, at den kan blive jeres. Med i købet får I en smukt opvokset og ugeneret have samt en skøn beliggenhed i et af byens bedste kvarterer, hvilket placerer dig i gåafstand til alt, hvad Middelfart har at byde på.

5 minutters gang til Fænøsund og Middelfart Marina, 10 minutters gang til Hindsgavls skove og 5 minutters gang til Middelfart Centrum. Skoler og daginstitutioner og idrætsfaciliteter er også indenfor gåafstand

Den charmerende rødstensbygning er løbende vedligeholdt, men trænger til en opgradering for at følge med tidens trends. Der er dog samtidig mange retrodetaljer, som idag vil føles smarte. Her er eksempelvis blyindfattede ruder, smukke franske døre, flotte, glatte trappegelændere og vægpaneler hist og her. Stueplanet er delt ind i flere niveauer, hvilket sammen med lysindfaldet fra de sydvendte vinduer og rummenes størrelse giver en åben, spændende og stemningsfyldt atmosfære.

I alt byder huset på 184 veludnyttede boligkvadratmeter som er fordelt på stueplan og første sal, og hertil kommer en kælder på 74 m2 med viktualierum, vinkælder og badeværelse samt indbygget garage og redskabsrum.

Kan I lide lugten i bageriet? Så skynd jer at bestille en fremvisning.