Algolvej 20, 5500 Middelfart

Lækkert, lyst feriehus 400 meter fra stranden i Vejlby Fed

Er du på udkig efter et lækkert sommerhus, hvor du både kan nyde de lange, varme sommerdage og fejre jul i naturskønne omgivelser tæt på vandet? Så bør du se nærmere på dette helårsanvendelige sommerhus, der har en fænomenal beliggenhed i Vejlby Fed. Du får desuden supernem adgang til dette skønne fristed ved kysten - det tager nemlig ikke mere end ti minutter at køre hertil fra Middelfart og 40 minutter fra Odense.

Vejlby Fed strand er en af de mest børnevenlige strande der findes på Fyn, hvor du trygt kan lade børnene boltre sig i vandkanten, idet er er meget lavvandet.

Huset ligger på en dejlig grund med træterrasser, højbede, bålplads, trampolin og anneks. Til ejendommen hører også et virkelig godt udhus med værksted, skur, cykelskur og den fedeste udestue. Sidstnævnte har store glaspartier mod to sider, og det er det oplagte sted at nye eftermiddagskaffen, når solen skinner, men uden at temperaturen helt følger med.

Selve sommerhuset er kendetegnet ved et enormt flot lysindfald og pæne, hvidmalede trævægge samt moderne interiør i elegante, afdæmpede nuancer. Huset byder på tre soveværelser og et åbent opholdsrum, hvor et lyst og indbydende køkken ligger i åben forbindelse med stuen. Rummet er både udstyret med en lækker brændeovn og med to døre ud til træterrasserne.

Derudover rummer sommerhuset en entré og et lyst stort badeværelse med bruseniche og et flot fritstående badekar på løvefødder.

Kan du se dig selv og din familie skabe nye traditioner i disse lyse rammer? Så book en fremvisning med det samme.