Skræppedalsvej 34, Hygind, 5592 Ejby

Lys villa med landlig beliggenhed

Du får både frisk luft, udsigt til åbne marker og kort afstand til flere hyggelige landsbyer, hvis du flytter ind i denne dejlige villa. Til ejendommen hører en dejlig grund på 1000 m2, som er omgivet af bølgende marker.

Skræppedalsvej ligger i den lille hyggelige landsby Hygind i smørhullet på Vestfyn. Fra ejendommen er der kun 3 km til Assenslandevejen og 10 minutters kørsel til Motorvejen over Fyn. 10 min kørsel til skolen i Gelsted, hvor man hører til indtil 6 klasse og derefter Ejby skole i samme afstand. Naturmæssigt er du tæt ved Tybrindskoven og Wedellsborg Gods, med dennes park, hvor der er offentlig adgang.

Huset er blevet moderniseret, så det lever op til de fleste moderne familiers ønsker, og selvom boligarealet er relativt beskedent, føles rummene store og indretningsvenlige. Villaen byder på køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Derudover byder stueplan på nyere badeværelse med stor bruseniche, depot og bryggers i stueplan, mens førstesalen har to store soveværelser (der er mulighed for opdeling af det ene værelse til 2 værelser, så der kan blive soveværelse og 2 børneværelser). En brændeovn i stuen skruer helt op for
hyggen, samtidig med at den kan fordele varme rundt i resten af huset.

Haven er enhver romantikers drøm. Forestil dig at trække i den hvide overall og luge ved grøntsagerne i højbedene, inden du samler nylagte æg fra hønsehuset. Æggene serveres senere på den overdækkede terrasse, hvor du nyder udsigten over de bølgende marker, mens børnene leger på gyngestativet, i sandkassen eller legehuset.

Huset opvarmes med elvarme (i vandbåret system). Man kan som køber får installeret luft til vand varmepumpe for sælgers regning, hvis man ønsker det.

Book en fremvisning.