Kamillavej 15, Strib, 5500 Middelfart

Velindrettet villa få skridt fra Strib Lystbådehavn og med pæn udsigt

Hyggelig stemning ved lystbådehavnen, skøn natur ved Lillebælt, Røjle Mose og Staurby Skov - disse omgivelser kan danne rammen
om dine daglige gåture, hvis du flytter ind i denne lyse bungalowvilla lige hjertet af Strib.

Ejendommen er opført i 1944 og er tydeligt inspireret af bungalowstilen med det kvadratiske formsprog og glaserede teglpyramidetag.
Samtidig er der skruet op for charmen med sprossede trævinduer og forskudte plan, der skaber en unik rumfornemmelse.

Indenfor går flotte egeparketgulve hånd i hånd med lyse vægge og lofter, mens indfaldslyset strømmer ind gennem de mange
vinduer. Inventaret er velvalgt, tidløst og elegant - og særligt badeværelset står knivskarpt med mørke gulvklinker, hvidt møbel og en
bordplade i en varm nuance.

I stueplan ligger det kombinerede køkken-alrum-stue samt et værelse og en entré med trappe til kælderen - fra det flotte køkken-alrum
er der udgang til den højtliggende træterrasse, hvor man kan nyde kigget til Lillebælt og Strib Lystbådehavn. Fra alrummet er der en
spindeltrappe til tagetagen med en ekstra stue (eller Master Bedroom), hvor der også en en dejlig altan med udsigt over Lillebælt og
området.

Kælderen har to soveværelser (godkendt beboelse), det flotte badeværelse og et bryggers, og fra sidstnævnte kan du jo gå direkte ud
under den højtbeliggende terrasse. Til ejendommen hører også to skure og en skøn niveauopdelt have med en fantastisk hævede
træterrasse.

Oplev selv lyset, indretningen og de dejlige omgivelser. Book en fremvisning. Jeg glæder mig til at høre fra dig.