Søndermarken 42, 5580 Nørre Aaby

153 m2 etplansvilla fra 2009 i Nørre Aaby

I 2009 blev denne 153 m2 etplansvilla opført i Nørre Aaby. Den byder på en lys, åben indretning og en fed beliggenhed på en fredelig vej og lige ud til åbne marker.

Villaen er beliggende med under 200m til daginstitution, skole samt fritids- og idrætsfaciliteter, i et område med rigtig mange børn. Under 5 minutters kørsel til motorvejen, så du let kan pendle mod øst eller vest. I Nørre Aaby har du alle almindelige fornødenheder til det daglige brug.

Med en nyere ejendom som denne har man naturligvis nogle helt særlige forventninger til komfort og stil. Disse forventninger indfries, når du bevæger dig rundt i den lyse bolig. Lyse parketgulve og listelofter går hånd i hånd med hvidmalede vægge og store glaspartier fra gulv til loft.

Særligt opholdsrummene tiltrækker opmærksomheden. Køkken-alrummet er indrettet på moderne vis med masser af bordplads og køkkenhalvø, så familiens kok stadig kan være med i samtalen omkring spisebordet. Fra rummet er der desuden dør ud til den sydvendte terrasse, hvilket giver dig en god overgang mellem ude og inde - og nem adgang til sodavandsisene i fryseren.

Herudover byder boligen på en lys opholdsstue, et stort forældresoveværelse med skabsvæg (kan opdeles til 2 værelser) samt to børneværelser, to badeværelser og et bryggers. Og til ejendommen hører også en integreret carport med et godt redskabsrum.

Udenfor får du en flot og frodig have, der blomstrer i fine farver om sommeren. Her er også gode terrasser på begge sider, så du altid kan finde sol, skygge og læ. Den ene terrasse er overdækket, hvilket er med til at forlænge aftenerne, da det holder lidt på varmen - lige som det kan skabe skygge, når det bliver for varmt.

Komfort er nøgleordet - bestil en fremvisning, og oplev det hele i virkeligheden.