Knorregade 39, 5500 Middelfart

Charmerende byhus med hyggelig gårdhave i Middelfarts gamle bydel - Gør en god handel inden 1/8 2020

Lige siden H.C. Andersens tid har dette nydelige byhus været med til at pryde Knorregade i Middelfart, og nu kan du overtage den både charmerende og velholdte bolig fra 1850. Her er 51 kvadratmeter inden døre, som alle er udnyttet til fulde, og derudover får du en hyggelig, ugeneret gårdhave.

Husets stueplan byder på et opholdsmiljø, hvor stuen med det pæne klikgulv og spisekøkkenet ligger i åben forbindelse. Det er ligeledes i stueplan, du finder badeværelset med bruseniche, og derudover er her en lille gang med plads til vaskefaciliteter samt udgang til gårdhaven. Førstesalen er indrettet med ét stort soveværelse, som har et dejligt lysindfald fra tagvinduerne.

Gårdhaven er ikke stor men den er vildt hyggelig og belagt med klinker, så du får ikke brug for mange haveredskaber - med en kost kommer du langt.

Du får under fem minutters gang til Middelfarts dejlige havneområde med masser af Maritimt miljø og cafeer m.v. fra hoveddøren. På ligeså kort tid er du i Middelfart hyggelige gågade startende ved "gammeltorv" og derudover har du samme afstand til Kongebroskoven, hvor du møde halvøens dejlige natur med vandrestier m.v. så du på max 15 min er du nået frem til Hindsgavl Dyrehave. Udover alt i shopping og indkøb har du under 10 mnutters gang til Middelfart Banegård, hvor du kan stige på intercitytoget, som forbinder dig med hele Danmark.

Kunne du tænke dig at se nærmere på den charmerende bolig i de matchende omgivelser?

Så tøv ikke med at kontakte mig.