Rørkærsvej 14, Strib, 5500 Middelfart

Skøn murermestervilla i Strib med eminent beliggenhed og kig til Lillebælt

Er du på udkig efter en flot, rummelig villa med dejlig have og en skøn beliggenhed? Så bør du se nærmere på denne flotte murermestervilla i Strib. Den byder på 136 lyse, anvendelige etagemeter, en dejlig have og en suveræn beliggenhed få hundrede meter fra lystbådehavnen og skolen.

Huset blev opført i 1910 - en periode med fokus på stolte håndværkstraditioner og gedigne kvalitetsmaterialer, og det afspejler sig tydeligt. Udefra præsenterer huset sig på flot vis med rødstensfacade, valmtag og dannebrogsvinduer med tre fag.

Store åbne opholdsrum dominerer stueplan, som også har entré og et gæstetoilet. Fra førstesalen er der den skønneste udsigt over Lillebælt og det hyggelige kvarter, og den kan særligt nydes fra altanen, som du har adgang til fra det største soveværelse. Sammen med dette fordeler tre andre værelser og et badeværelse sig om en repos på første sal. I kælderen finder du endnu et badeværelse, et bryggers, to gode disponible rum og et fyrrum.

Haven byder på en stor fliseterrasse mod syd og vest samt gyngestativ med tre gynger. Her er desuden en virkelig dejlig overdækket terrasse med god plads til at holde grillmiddage på de lune sommeraftener. Der hører desuden et loftsrum, to garager, et værksted og et redskabsrum til ejendommen.

Kort opsummeret: en skøn murermestervilla med en dejlig have og en suveræn beliggenhed. Book en fremvisning.

Highlights
" 200 meter til vandet
" Kig til Lillebælt
" Familievenlig indretning
" Masser af udhusplads
" Skøn have