Byvejen 14, 5466 Asperup

Rummelig ejendom i Båring med mulighed for flere boligenheder

Med muligheden for to separate boligenheder giver denne ejendom mulighed for at bo flere generationer eller familier sammen, ligesom her også er mulighed for at leje den ene del ud. Ejendommen ligger i Båring med kun et par minutters gang til Båring Skole, daginstitution og
indkøb samt godt to kilometer til motorvejsnettet. Båring har et fantastisk nærværende lokalmiljø, hvor borgerne gør meget for hinanden - herunder fællesspisninger i forsamlingshuset. Idrætsforeningen i Båring er et andet godt samlingspunkt.

Den ene boligenhed (Hovedhuset) rummer to værelser i tagetagen. I stueplan er der et stort opholdsområde med lækkert moderniseret køkken og to stuer i åben forbindelse, og her skaber synlige bjælker en hyggelig atmosfære. Ligeledes er her et lækkert badeværelse med bruseniche og spa.

Den anden boligenhed (Baghuset) er delt op i to dele, hvoraf den ene lækkert badeværelse, entre, stor opholdsstue med mulighed for etablering af køkkenfacilitet. Tagetagen har 2 værelser og ekstra toilet med håndvask.

Den anden del af Baghuset indeholder et stort og helt igennem fantastisk hobby/legerum/værksted eller hvad man nu har lyst til at anvende det til. Nuværende ejer har anvendt det som gildesal. Derfor er der også et tilhørende thekøkken og stort depotrum.

Ligeledes er der en ældre garage/udhusbygning.

Udearealerne byder på en sydvendt terrasse og en stor gårdsplads med plads til parkering. Ligeledes er her en hyggelig have med en stor græsplæne samt yderligere en terrasse.

Kontakt mig for mere information og fremvisning