Med adresse på Nørregade 26 er der meget at glæde sig til. Først og fremmest får I her en lys og charmerende villa, som siden 2015 har gennemgået en omfattende istandsættelse. Bag huset venter en skøn, ugeneret have. Og sidst, men ikke mindst, kommer I til at bo helt centralt i Ejby. Udover en god have, hvor børnene boltre sig, kan du gå ud af bagudgangen til ejendommen og lige ind i den nye Bypark med masser af hygge og legeredskaber.
Både byens skole, børnehave, vuggestue, togstation og indkøbsmuligheder venter derfor inden for meget overskuelig gåafstand, og motorvejen kan I nå på under fem minutter i bil.
Hele husets indre blev under istandsættelsen brækket ned og bygget op igen, og boligen har således både fået udskiftet døre og vinduer, gulve og lofter, køkken og badeværelse samt el- og vvs-installationer. Desuden er her blevet hulmursisoleret samt etableret gulvvarme i stueplan og loft til kip på førstesalen.
Du møder i stueplan dejlig stor kombineret opholdsstue/alrum og køkken, meget stort værelse med skabe, baggang til meget flot badeværelse, hvor der ligeledes er vaskesøjle. Tagetagen indeholder stort lækkert soveværelse med synlige hanebånd og loft til kip, hvor du har adgang til walk-inn closet, og stort værelse, at gæstetoilet.
Kort fortalt er villaen helt klar til at tage imod jer, og I kan glæde jer til at indrette de tre gode værelser og boligens store opholdsstue. Bestil en fremvisning og få mange flere detaljer.