Udsigten 19, 5500 Middelfart

Koch rækkehus på 97 m2 med flot udsigt til Lillebælt

Nu får du endelig en unik mulighed for at købe et af de meget eftertragtede rækkehuse på Udsigten i Middelfart. Husene er meget sjældent udbudt. Rækkehuset er beliggende på den skrånende grund ned imod Lillebælt med kun ca 2 km i cykel/gåstand til centrum i Middelfart. Du vil kunne sidde i stuen og nyde udsigten over Lillebælt imod den Gamle Lillebæltsbro og nyde synet om aftenen ind imod Middelfart Centrum og alle dens lys.

Rækkehuset er i 2 plan med 97 m2 i stueplan og fuld kælder på 97 m2. Huset er opført i gule teglsten med eternitskiffertag, som er delvist beklædt med tagpap. Vinduer og døre imod Lillebælt er alle udskiftet indenfor de seneste år. Huset er lavet med bøgeparketgulve, som ligeledes ligger under der, hvor der er tæpper (med undtagelse af tilbygningen i stuen). Der er nyere Viessmann naturgasfyr i rækkehuset.

Når du træder ind i huset, kommer du lidt til en tidslomme. Fra hoveddøren går du ind i entreen, hvor du til venstre har et lille børneværelse/kontor. Når du går videre hen af gangen støder du ind i huset oprindelig soveværelse, som det også vil kunne anvendes til i dag, selvom der fra rummet er åbnet op til stuen. Når du går omkring hjørnet i entreen går du videre hen til køkkenet, som ligger på højre side (og hvor du kan gå direkte ud i bryggers/bagindgang), det kompakte badeværelse med bruser lige ud og til venstre går du ind i den ca. 35 m2 store opholds/spisestue, hvorfra du har en fortræffelig udsigt til Lillebælt. Fra stuen kan du gå ud på den højt hævede vestvendte altan, hvor du via trappe kan gå ned i den hyggelige have. Fra stuen er der ligeledes trappe til kælderen, som er opdelt i mange forskellige rum. Det yderste af rummende har direkte adgang til haven.

I den hyggelige forhave til huset har du en 19 m2 stor carport.

Skal der laves noget i huset, for at få det bragt op i nutidig standard? ja det skal der, men her har du alle muligheder for at bygge videre på et rigtig godt grundlag. Samtidig vil du kunne glæde dig til at bo tæt ved Lillebælt, naturstierne i Staurbyskov og så ligger du tæt ved motorvejsnettet.