Idrætsvej 52, 5580 Nørre Aaby

Klassisk rødstensvilla med flot nyere tag og fredelig beliggenhed

I hyggelige Byllerup, lige uden for Nørre Aaby, finder man denne flotte murstensvilla fra 1934. Her bor man bare en kilometer fra Nørre Aaby Skole, Nørre Aaby Børnehus og Vestfynshallerne og mindre end to kilometer fra togstationen og byens mange indkøbsmuligheder.

Villaen er beliggende på en 611 kvadratmeter stor grund, der først og fremmest byder på en virkelig flot sydvendt anlagt baghave med en stor, overdækket terrasse, flisebelagte stier og smukke blomsterbede. Bagerst i haven finder man et rummeligt værksted med tilhørende skur til opbevaring, mens man foran huset finder en carport, hvor bilen kan holde i tørvejr.

Indenfor er stilen lys og indbydende, og de 98 veludnyttede kvadratmeter er fordelt på to flotte etager. Stueetagen rummer en nydelig entré, en dejlig, lys stue, et flot køkkenalrum med tilhørende viktualierum, et badeværelse med bruseniche og et praktisk bryggers med udgang til terrasse. På første sal venter et soveværelse med skabsplads samt to hyggelige værelser. Endelig er der et opbevaringsrum i kælderen.

En flot og velbeliggende villa med en skøn, sydvendt have og et godt værksted.

Sælger har skiftet tag for mindre end 5 år siden på hele ejendommen og der er ligeledes nyt gasfyr fra december 2017.

Slutteligt skal man da ikke undlade at nævne at med mindre en 5 min. kørsel til motorvejen ligger denne villa perfekt, hvis du er pendler, hvor du kan nå alle de omkringliggende store byer i trekantsområdet og Odense indenfor kort tid.

Ring allerede i dag for en fremvisning.