Sofiendalvej 49, 5500 Middelfart

Lækker og fuldt opdateret etplansvilla i Strib med 157m2 boligareal
På Sofiendalvej i Strib ligger denne dejlige opdaterede villa med en lækker tilbygning, som nogen måske ville kalde en udestue, men det er ikke en udestue. Det er en regulær tilbygning til den oprindelige villa og dennes opholdsstue. Tilbygningen er bygget med flot lysindfald fra alle sider - også fra tagvinduerne. Den flotte tilbygning, er fuldt opvarmet og isoleret og indgår fuldt integreret i villaen.

Villaen er beliggende højt med en skråning ned til vænget, hvor ejendommen ligger. Skråningen passer stort set sig selv, så man kan nøjes med at koncentrere sig om haven mod syd og vest.

Villaen har et helt enestående centralt opholdsrum, hvor det nyere køkken, som blev lavet i 2015, danner rammen om alrummet og stuen. Køkkenet har en dejlig spiseplads, hvor hele familien kan nyde maden og ungerne lave lektier m.m.

Udover dette kan villaen bryste sig af ikke mindre end 3 gode børneværelser og lækkert soveværelse. Men hvad med kontoret - helt rolig, det er der nemlig også, og hvis nogen vil have en større stue, kan man let ofre dette og tillægge det til stuens areal.

Et dejligt lyst badeværelse er der selvfølgelig også med en god stor bruseniche og et pænt skabsarrangement rundt om håndvasken.Slutteligt har huset også en lille entre og et funktionelt bryggers, som fungerer som den naturlige indgang til villaen, når man holder i villaens carport. Da villaen ligger højt hævet over vejen, er der etableret en flot stensætning med fliser, så man kan komme sikkert op i niveau med huset
.
Fra den flotte tilbygning er der udgang til den dejlige syd/vestvendte terrasse, som ligger totalt ugenert fra naboerne.

Denne villa er et "must see", hvis man har brug for 3 børneværelser.
Glemte jeg lige at fortælle at huset alle vinduer og døre er udskiftet i 2012.

Der er adgang til skole og idrætstilbud via stisystem, så børnene selv kan komme sikkert frem og tilbage..
Kom frisk og book en fremvisning - du vil ikke blive skuffet.