Vejrupvej 77, 5592 Ejby

Flot og indflytningsklar villa med stor have og dobbelt garage

Sjældent udbudt ejendom med fredelig og naturskøn beliggenhed og masser af plads såvel ude som inde. Villaen er beliggende i det hyggelige Indslev/Tårup, hvor der er plads til hygge samtidig med nærhed uden at man er langt væk fra de større byers bekvemmeligheder.

Her får man en 162 kvadratmeter stor villa beliggende på en 3028 kvadratmeter stor grund, der er anlagt med en dejlig have, skønne terrasser og legeplads til familien yngste. Dertil kommer desuden en dobbelt garage med tilhørende opbevaringsrum samt et rummeligt værksted. Så går du og pusler med din egen virksomhed, hvor du har brug for et værksted, kunne dette sagtens være stedet.

Villaen er opført 1901 og er løbende renoveret, så den fremstår i virkelig flot stand med en god rumfordeling og en skøn atmosfære. Stueetagen rummer et nydeligt bryggers, der også fungerer som entré, en stor, hyggelig vinkelstue, en elegant spisestue, et flot og funktionelt køkken og et lækkert badeværelse med bruseniche og hjørnekar. Dertil kommer et kontor med egen indgang, et mindre opbevaringsrum samt et fyrrum.

På første sal venter et dejligt soveværelse, et flot værelse, et toilet og et 16 m2 disponibelt rum, som er indrettet i boligkvalitet med redningsåbning (vindue), men da der mangler 10 cm i loftshøjden.

Udelivet nydes i den store, smukt anlagte havde, der byder på flere skønne terrassemiljøer og en skøn udsigt over grønne marker.

Velkommen til fremvisning - det vil glæde mig at vise denne villa frem. Man kommer nemlig i godt humør, når man går rundt i den.