Stationsvej 12, 5500 Middelfart

Hyggeligt byhus tæt ved gågaden i Middelfart og banegården

Med gåafstand til både skole, station, indkøbsmuligheder og centrum samt de naturskønne områder ved kyst og skov har dette charmerende rækkehus en rigtig god og central beliggenhed i Middelfart by.

Huset er opført i 1924 og er beliggende på en 359 kvadratmeter stor grund, der byder på en hyggelig og ugenert, sydvendt have med mange solskinstimer. Her kan I nydelivet på den sydvendte fliseterrasse, der også udgør den perfekte ramme om sommerens grillaftener i gode venners selskab. Og samtidig har du adgang til huset via vejen bagved, så du både kan have din bil parkeret i carporten og komme ud med dit haveaftald. Til huset hører et ni kvadratmeter stort udhus samt en 14 kvadratmeter stor, træbeklædt carport.

Indenfor venter 92 boligkvadratmeter fordelt på to etager samt en mindre kælder til opbevaring af diverse. Entréen er indrettet som en praktisk fordelingsgang med trapper til førstesal og kælder samt adgang til en flot vinkelstue, et badeværelse og funktionelt køkken med lille spiseplads. Badeværelset har badekar og plads til vaskesøjle, mens køkkenet fremstår flot og velholdt. I opholdsstuen er der god plads til spisende gæster og sofaarrangement, og om sommeren er der mulighed for at åbne op ud mod den hyggelige terrasse.

På førstesalen finder I et værelse, et soveværelse med integreret skabsplads samt et stort, uudnyttet loftsrum med mange anvendelsesmuligheder.

Huset fremstår i pæn og velholdt stand, men efterlader gode muligheder for, at I kan modernisere og indrette, så huset passer til lige netop jeres behov. Huset har mahogny vinduer, så der er det bare et spørgsmål om oliebehandling, så er det i vinkel.

Ring allerede i dag, hvis I vil have mulighed for at se nærmere på denne velbeliggende bolig.