logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Vandværksvej 11, Nårup, 5690 Tommerup
Charmerende villa i skovkanten

Flytter du ind i denne fine villa, får du en charmerende, omfavnende base lige midt i naturen – og samtidig blot 25 minutters køretur fra Odense. Der er tale om et superhyggeligt, hvidpudset hus fra 1927 med brændeovn, plankegulv og en skøn udsigt til de grønne omgivelser.

Husets charmerende ydre matcher den naturskønne ramme, og bag de hvidpudsede facader med sprossede vinduer er der lyse plankegulve, fyldningsdøre og brændeovn i støbejern.

Boligen er en af den slags, der på én gang er overskuelig af størrelse, men samtidig er der mange muligheder for at indrette sig på forskellige vis. Indretningen er klassisk med køkken, to stuer, badeværelse og viktualierum i stueplan samt en førstesal, der for nuværende er ét stort rum. Man kunne sagtens forestille sig at dele førstesalen op i værelser, ligesom den ene af stuerne også nemt kan indrettes som værelse eller kontor. Til huset hører også en lille portion bonuskvadratmeter i form af et stort disponibelt rum med loft til kip og synlige bjælker.

Den let kuperede grund er anlagt med græs og træer, og derudover er der en gårdhavelignende terrasse, hvor du kan nyde naturens rolige sprog. Der er både sol, skygge og læ at finde – og ikke ret meget havearbejde, der skal gøres.

Når du flytter ind her, bor du side om side med fugle og sommerfugle, og samtidig bliver hverdagen nem og bekvem. I den lille landsby mødes borgerne til fællesspisninger og 10-12 minutters cykeltur herfra ligger Tommerup, hvor der er flere indkøbsmuligheder, pizzeria og sportsforeninger. Starter du bilen kan du være i Odense på mindre end en halv time.

Med andre ord et charmerende hus i naturen – og tæt på byen. Velkommen til Vandværksvej 11

Økonomi
Pris
675.000 kr.
Udbetaling
35.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
3.621 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
2.910 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.262 kr.
Jørgen Færch
Ejendomsmægler, Valuar MDE