logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Lyøgade 21, 1., 5000 Odense C
Skøn villalejlighed i Odenses attraktive Skibhuskvarter
Glæd dig til at sætte nøglerne til denne bolig i dit nøglebundt. Disse nøgler låser nemlig op for en hverdag i lyse rammer i Odenses attraktive Skibhuskvarter. Villalejligheden er yderst velholdt og byder på solrige, flot blomstrende udearealer.
Skibhuskvarteret ligger tæt på både bymidten, havnen og flere uddannelsesinstitutioner. Bydelen har skove og kolonihaver tæt på samt flere grønne områder og et stærkt lokalmiljø med mange foreninger.
Du kommer til at bo på 1. sal i den smukke murermestervilla fra 1940, og du får både din egen store altan, samt mulighed for at benytte den fælles, sydvendte have.
Selve boligen byder på en lys stue, et soveværelse med faste skabe og udgang til altanen samt køkken og badeværelse. Køkkenet er flot indrettet med dueblå låger og metalgreb, samt vindue med udsigt over det grønne kvarter.
Endelig er der en stor hems med rigtig trappe, så du kan indrette et ekstra hyggerum eller et par sovepladser til overnattende gæster, ligesom du har mulighed for at opbevare ting i kælderen.
Der er tale om en ideel anpart, hvilket vil sige, at man deler driftsomkostningerne med underboen.
Lyder denne villalejlighed som noget for dig, og vil du gerne se det hele i virkeligheden? Så book en fremvisning.
- Attraktivt kvarter
- Tæt på skov og havn
- Velholdt villalejlighed
- Stor hems
- Brugsret til have og kælder
Jørgen Færch
Ejendomsmægler, Valuar MDE

Hjemmesiden benytter cookies

Denne hjemmeside anvender egne cookies og cookies fra tredjeparter. Cookies benyttes til statistik og til at få hjemmesiden til at fungere så optimalt som muligt for dig som bruger. Læs mere om cookies her