logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Assensvej 50, 5500 Middelfart
Totalmoderniseret villa med god kælder centralt i Middelfart

På Assensvej 50 tæt på det meste i Middelfart finder du denne gennemistandstte villa, der med sin 81 m2 kælder rummer 184 etagemeter i alt. Huset er indrettet med tre værelser, et åbent opholdsmiljø og flere gode bonusrum i kælderen. Dertil kommer en flot carport fra 2017 med 23 m2 udhus til værksted, hobby og andet.

Fra den centrale adresse i Middelfart ligger Lillebæltsskolen, sportshallerne, idrætsanlægget og HF og gymnasium lige om hjørnet, ligesom der er let adgang til flere indkøbsmuligheder. Du kan også gå til vandet, stationen eller byens butikker og caféer på omtrent 15-20 minutter. Der er heller ikke langt til nærmeste busstoppested, og på kun fem minutter kan du tilgå E20 i retning af Jylland og Odense.

Huset er ganske vist fra 1957, men er for relativt få år tilbage tilbygget og renoveret. Der er blandt andet nyt tag fra 2021. Det betyder også, at atmosfæren er lys, moderne og venlig inden døre, hvor det store, sammenhængende opholdsområde især springer i øjnene.

Her er et køkken-alrum med køkkenø i åben forbindelse med en opholdsstue, der har udgang til en dejlig, sydvendt træterrasse. Boligen indeholder derudover de tre værelser og et pænt badeværelse foruden entréen. Kælderetagen har selvstændig indgang og tæller fire disponible rum og et ekstra badeværelse – to af de disponible rum er i regulær værelsesstørrelse.

Udearealet er let at gå til og kræver ikke meget vedligeholdelse, hvilket frigør tid til at nyde solen på en af flere terrasser eller give sig i kast med gør-det-selv-projekter i udhuset i forbindelse med den 39 m2 store carport.

Ønsker du at se nærmere på boligen på Assensvej 50 i Middelfart, så kontakt Færch Bolig i dag!

Økonomi
Pris
1.750.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
9.323 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
7.528 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.695 kr.
Jørgen Færch
Ejendomsmægler, Valuar MDE